Jeg vil i dette debatoplæg, gerne pirke til jeres bevidsthed om tidlig indsats. Igennem længere tid, er jeg blevet mere og mere opmærksom og interesseret i denne, og har et eksempel på hvad jeg og mine kollegaer gør, i arbejdet som Ungevejleder i Syddjurs Kommune.
Hvis man søger oplysninger omkring forebyggelse og tidlig indsats, og tidlig opsporing, er det stort set de samme sætninger som går igen:
Det har store konsekvenser for børn og unge i udsatte positioner, såvel i barndommen som i voksenlivet, hvis ikke der reageres i tide i forhold til deres begyndende problemstillinger. Forebyggelse og tidlig indsats handler om de konkrete initiativer og indsatser, der iværksættes for at fremme trivsel samt forebygge, at problemer skader børns og unges udvikling. Det handler også om underretningspligt og tværfagligt samarbejde.
Tidlig indsats er afhængig af, at forskellige faggrupper kan samarbejde om at hjælpe udsatte og sårbare børn og unge. Det er derfor afgørende, at fagpersoner, der har med børn og unge at gøre i hverdagen, opfanger tegn og reaktioner på mistrivsel, tager bekymringer alvorligt og handler på deres bekymring via tværfagligt samarbejde eller ved med det samme at sende en underretning.(https://vidensportal.dk/temaer/Tidlig-indsats)
Forebyggelse og tidlig indsats har stor betydning for barnets udviklingsbetingelser og kan bidrage til at bryde negativ social arv. Det er derfor centrale fokuspunkter i arbejdet med udsatte børn.
Det kan have store konsekvenser for børns muligheder både i barndommen og i voksenlivet, hvis der ikke reageres tidligt på begyndende problemstillinger.
Forebyggelse og tidlig indsats handler om de konkrete initiativer og indsatser, der iværksættes for at fremme børns trivsel. En tidlig indsats kan bidrage til at bryde negativ social arv og forebygge, at begyndende problemer vokser sig store og skader børns udvikling.
Forebyggelse og tidlig indsats handler også om de professionelles underretningspligt og tværfagligt samarbejde. Tidlig indsats kræver, at forskellige faggrupper samarbejder om at hjælpe udsatte og sårbare børn.
Det er derfor afgørende, at de fagprofessionelle, der arbejder med børnene er opmærksomme på tegn på mistrivsel hos børnene og agerer, så det bliver muligt at sætte tidligt ind.(https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/om-forebyggelse-og-tidlig-indsats)
SK (Syddjurs Kommune), startede i 2016 et projekt, hvor man styrkede det tværfaglige samarbejde - i dette tilfælde mellem PPR, Sundhedsplejen og myndighedsområdet - hvor man ville styrke indsatsen overfor sårbare og udsatte unge. Herunder at man med øget tilgængelighed og tilstedeværelse i dagtilbuddene og på skolerne, bedre vil kunne sætte ind på børn, unge og deres familiers/netværkets udfordringer og bekymringer. Eksempelvis blev der oprettet socialfaglige rådgiverstillinger på flere skoler rundt i SK, og Sundhedsplejen og PPR målrettede deres indsats mod disse unge.
Jeg fik en opgave i september 2016. En dreng på 12 år, som stort set ikke havde været i skole gennem godt et år. Drengen havde opgivet skole, venner og fodbold, og deltog ikke i familiemæssige sammenhænge. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at familie dynamikken var noget udfordret, og at drengen rent psykisk ikke havde det godt, med funktionelle mavesmerter til følge. En meget dominerende mor, og en konfliktsky far, som ikke deltog i opdragelsen eller samtaler i familien.
På det første netværksmøde, sad vi 23 personer omkring bordet. Far og mor, en ven af familien og bedstefar og bedstemor, som repræsentanter for netværket. Drengen var ikke med. Resten af de tilstedeværende, var fagpersoner - uddannede indenfor hvert sit felt, og fra alle grene af SK - og så var der jeg selv - uuddannet omsorgshjælper og fungerende kontaktperson, men med helt friske øjne på opgaven. Der var tydeligvis en stemning af at mor var en belastning, og fokus var mere på, at nu skulle hun holde op med at ringe til kommunen og borgmesteren.
De næste par måneder arbejdede jeg på at skabe en relation til drengen, og på at få et ordentligt og fungerende samarbejde op og stå. Begyndte at samarbejde med familien, herunder bedstefar og bedstemor, en god ven af drengen som begyndte at besøge ham, skolen, PPR, myndighed og dennes ledelse. Sparrede med min egen ledelse og kollegaer, og var et par gange i gæstestol med mor og far til drengen i DUÅ(De Utrolige År), som de heldigvis sagde ja tak til. Jeg var med familien til samtaler omkring drengens funktionelle mavesmerter på et sygehus i Jylland, hvor der blev sat ord på hvad man kan gøre fremover.
Det tværfaglige samarbejde fungerede - mor og far kom med som medspiller, i stedet for at føle sig tilsidesat og være modspiller. Oplevelsen af at SK tog beslutningerne og deres ord var lov, oplevede familien pludseligt at de blev taget alvorligt og at de nu var medbestemmende omkring deres dreng. Det sidste netværksmøde jeg deltog i, var vi, mor og far, socialrådgiveren fra Styrket Indsats og jeg selv tilstede.
Indenfor tre måneder kunne drengen tage i skole igen - på fuld tid fra start, efter eget ønske. Startede op på fodbolden, og begyndte på aktiviteter med hans familie. Begyndte at se hans venner - også gennem skolen - og var tydeligt lettet og en meget gladere dreng generelt. De begyndte at tale sammen i familien. Familien var/er fortsat udfordret, men har dog fået langt flere redskaber at bruge.
____________________________________________________________________________
Umiddelbart er dette et eksempel på tidlig indsats, som virkede. Jeg er klar over at det er et meget bredt felt, derfor et eksempel fra min egen praksis. Er der nogen der har andre eksempler? Det kunne være tidlig indsats/tidlig opsporing før fødsel. Det kunne være i en børnehave, eller måske kender man til det fra egen familie? I hvilken alder begynder og slutter tidlig indsats?
Er jeg som Ungevejleder, bundet af opgaven ud fra en handleplan - gør du opmærksom på, at der skal mere til, end at blot aktivere den unge ud fra specifikke mål? Skærpet underretning - gør man nok, eller gør man i det hele taget, det man er forpligtet til...?
Misbrug - Tøndersagen? Fine ord fra Socialstyrelsen i afsnittet om "negativ social arv". Kan man ændre den negative sociale arv? Hvis ja - hvordan gør man det?
Hold da op - flere spørgsmål end jeg havde regnet med...lige et mere...Tidlig indsats i forhold til inklusion i skolen. Er lærerne gearet til at inkludere alle børn, kan de ikke-ekskluderes? Har de kompetencerne til at inkludere alle - videreuddannelse? Handler det om økonomi, eller er det kun en tese fra min side?
Jeg gøre opmærksom på, at jeg er interesseret i dette store område, og er meget overrasket over hvor meget det fylder i mig, når nu jeg skriver dette debatoplæg. Jeg har dog umiddelbart ikke helt svar på hvordan forebyggelse og tidlig indsats fungerer - derfor op til flere spørgsmål. Jeg er kun interesseret i at lære mere, og håber I vil bidrage til debatten på mandag. Inspiration herunder:
Negativ social arv:
http://www.altinget.dk/social/artikel/forskere-saadan-bryder-vi-den-negative-sociale-arv
Inklusion:
https://paedagogik.systime.dk/index.php?
Styrket indsats i SK:
id=433https://www.syddjurs.dk/sites/default/files/acadre/Files_2726_4623768/Notat%20om%20styrket%20indsats.pdf.pdf
DUÅ - de utolige år:
https://www.syddjurs.dk/borger/familie-og-boern/familievaerket/duaa-de-utrolige-aar
Funktionelle mavesmerter:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/syddanmark/almen-praksis/patientforloeb/icpc-oversigt/d-fordoejelsesorganer/mavesmerter-boern/
KH Peter René
Forebyggelse og tidlig indsats handler om de konkrete initiativer og indsatser, der iværksættes for at fremme børns trivsel. En tidlig indsats kan bidrage til at bryde negativ social arv og forebygge, at begyndende problemer vokser sig store og skader børns udvikling.
Forebyggelse og tidlig indsats handler også om de professionelles underretningspligt og tværfagligt samarbejde. Tidlig indsats kræver, at forskellige faggrupper samarbejder om at hjælpe udsatte og sårbare børn.
Det er derfor afgørende, at de fagprofessionelle, der arbejder med børnene er opmærksomme på tegn på mistrivsel hos børnene og agerer, så det bliver muligt at sætte tidligt ind.(https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/om-forebyggelse-og-tidlig-indsats)
SK (Syddjurs Kommune), startede i 2016 et projekt, hvor man styrkede det tværfaglige samarbejde - i dette tilfælde mellem PPR, Sundhedsplejen og myndighedsområdet - hvor man ville styrke indsatsen overfor sårbare og udsatte unge. Herunder at man med øget tilgængelighed og tilstedeværelse i dagtilbuddene og på skolerne, bedre vil kunne sætte ind på børn, unge og deres familiers/netværkets udfordringer og bekymringer. Eksempelvis blev der oprettet socialfaglige rådgiverstillinger på flere skoler rundt i SK, og Sundhedsplejen og PPR målrettede deres indsats mod disse unge.
Jeg fik en opgave i september 2016. En dreng på 12 år, som stort set ikke havde været i skole gennem godt et år. Drengen havde opgivet skole, venner og fodbold, og deltog ikke i familiemæssige sammenhænge. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at familie dynamikken var noget udfordret, og at drengen rent psykisk ikke havde det godt, med funktionelle mavesmerter til følge. En meget dominerende mor, og en konfliktsky far, som ikke deltog i opdragelsen eller samtaler i familien.
På det første netværksmøde, sad vi 23 personer omkring bordet. Far og mor, en ven af familien og bedstefar og bedstemor, som repræsentanter for netværket. Drengen var ikke med. Resten af de tilstedeværende, var fagpersoner - uddannede indenfor hvert sit felt, og fra alle grene af SK - og så var der jeg selv - uuddannet omsorgshjælper og fungerende kontaktperson, men med helt friske øjne på opgaven. Der var tydeligvis en stemning af at mor var en belastning, og fokus var mere på, at nu skulle hun holde op med at ringe til kommunen og borgmesteren.
De næste par måneder arbejdede jeg på at skabe en relation til drengen, og på at få et ordentligt og fungerende samarbejde op og stå. Begyndte at samarbejde med familien, herunder bedstefar og bedstemor, en god ven af drengen som begyndte at besøge ham, skolen, PPR, myndighed og dennes ledelse. Sparrede med min egen ledelse og kollegaer, og var et par gange i gæstestol med mor og far til drengen i DUÅ(De Utrolige År), som de heldigvis sagde ja tak til. Jeg var med familien til samtaler omkring drengens funktionelle mavesmerter på et sygehus i Jylland, hvor der blev sat ord på hvad man kan gøre fremover.
Det tværfaglige samarbejde fungerede - mor og far kom med som medspiller, i stedet for at føle sig tilsidesat og være modspiller. Oplevelsen af at SK tog beslutningerne og deres ord var lov, oplevede familien pludseligt at de blev taget alvorligt og at de nu var medbestemmende omkring deres dreng. Det sidste netværksmøde jeg deltog i, var vi, mor og far, socialrådgiveren fra Styrket Indsats og jeg selv tilstede.
Indenfor tre måneder kunne drengen tage i skole igen - på fuld tid fra start, efter eget ønske. Startede op på fodbolden, og begyndte på aktiviteter med hans familie. Begyndte at se hans venner - også gennem skolen - og var tydeligt lettet og en meget gladere dreng generelt. De begyndte at tale sammen i familien. Familien var/er fortsat udfordret, men har dog fået langt flere redskaber at bruge.
____________________________________________________________________________
Umiddelbart er dette et eksempel på tidlig indsats, som virkede. Jeg er klar over at det er et meget bredt felt, derfor et eksempel fra min egen praksis. Er der nogen der har andre eksempler? Det kunne være tidlig indsats/tidlig opsporing før fødsel. Det kunne være i en børnehave, eller måske kender man til det fra egen familie? I hvilken alder begynder og slutter tidlig indsats?
Er jeg som Ungevejleder, bundet af opgaven ud fra en handleplan - gør du opmærksom på, at der skal mere til, end at blot aktivere den unge ud fra specifikke mål? Skærpet underretning - gør man nok, eller gør man i det hele taget, det man er forpligtet til...?
Misbrug - Tøndersagen? Fine ord fra Socialstyrelsen i afsnittet om "negativ social arv". Kan man ændre den negative sociale arv? Hvis ja - hvordan gør man det?
Hold da op - flere spørgsmål end jeg havde regnet med...lige et mere...Tidlig indsats i forhold til inklusion i skolen. Er lærerne gearet til at inkludere alle børn, kan de ikke-ekskluderes? Har de kompetencerne til at inkludere alle - videreuddannelse? Handler det om økonomi, eller er det kun en tese fra min side?
Jeg gøre opmærksom på, at jeg er interesseret i dette store område, og er meget overrasket over hvor meget det fylder i mig, når nu jeg skriver dette debatoplæg. Jeg har dog umiddelbart ikke helt svar på hvordan forebyggelse og tidlig indsats fungerer - derfor op til flere spørgsmål. Jeg er kun interesseret i at lære mere, og håber I vil bidrage til debatten på mandag. Inspiration herunder:
Negativ social arv:
http://www.altinget.dk/social/artikel/forskere-saadan-bryder-vi-den-negative-sociale-arv
Inklusion:
https://paedagogik.systime.dk/index.php?
Styrket indsats i SK:
id=433https://www.syddjurs.dk/sites/default/files/acadre/Files_2726_4623768/Notat%20om%20styrket%20indsats.pdf.pdf
DUÅ - de utolige år:
https://www.syddjurs.dk/borger/familie-og-boern/familievaerket/duaa-de-utrolige-aar
Funktionelle mavesmerter:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/syddanmark/almen-praksis/patientforloeb/icpc-oversigt/d-fordoejelsesorganer/mavesmerter-boern/
KH Peter René
Fedt debatindlæg Peter!
SvarSletMan kan virkelig se at dette emne er noget du brænder for :)
Jeg har ikke selv meget erfaring med tidlig indsats hos de unge, eller brydning af den sociale arv.
Når jeg kigger på den sag med dig og den unge dreng på 12 år, så undrer jeg mig noget over den måde første møde bliver afholdt på. Du fortæller der sider 23 mennesker, kun 5 som kender drengen, ellers er resten fagfolk. Jeg tænker at det må være ubehageligt som familie (især for moren) at side i sådan en situation, med så mange bebrejdende øjne der kigger på en. Tænker umiddelbart ikke det er medvirkende til et godt samarbejde ? Derimod det sidste netværksmøde hvor i kun var mor, far, socialrådgiver og dig lyder i min verden som en meget bedre måde at holder disse møde på.
Fedt at læse omkring din historie med drengen og hvordan du på forholdsvis kort tid har fået drengen på rette spor igen. Det er til stor inspiration for mig!
Jeg siger også mange tak for dit grundige og nuancerede debatindlæg, Peter! Og tak fordi, du bringer praksis med ind - det gør dit indlæg levende.
SvarSletDet er meget tydeligt, at du har masser af engagement i emnet, hvilket er smittende.
Når jeg læser dit indlæg, kommer jeg til at spekulere over det store ansvar, der ligger hos os som pædagoger, når vi som myndighedsrepræsentanter skal være med til at fastlægge grænserne for, hvad der er normalt og hvad der er afvigende. Jeg glæder mig til i morgen, hvor vi skal tale videre ud fra dit indlæg. Bedste hilsener Anita
Godt debat indlæg Peter Rene.
SvarSletJeg er også ligesom dig, meget interesseret i dette område.
Men det frustrere mig samtidig, da jeg ikke syntes det er særlig fremtrædende/synligt i vores arbejde.
Og med alle de positive undersøgelser der er, burde vigtigheden være indlysende.
Jeg har et negativt eksempel fra mit arbejde, jeg gerne vil bidrage med i morgen.
Jeg mener selv jeg gør opmærksom på problemet over min arbejdsplads, men føler gang på gang at jeg render panden mod en mur.....Jeg ser frem til debatten i morgen.
Igen Godt indlæg!
Det er helt tydeligt, at du har haft stor succes med dit arbejde omkring den dreng du beskriver, og det er jo de situationer der gør, at man bliver ved - fordi man bliver "tændt". Man gør en forskel - og det er fedt!
SvarSletMeget kan man læse sig til, men ofte er det personafhængigt, om arbejdet lykkedes. Vi har forskellige spidskompetencer, og dem skal man selvfølgelig udnytte/benytte sig af.
Alle faggrupper har underretningspligt. Der bliver lavet mange underretninger. Hvad der konkret gik galt i Brønderslev-sagen og Tønder-sagen ved jeg ikke, men folk får så travlt med at vaske hænder...
Jeg blev helt glad, da jeg læste dit indlæg Peter. Det er også et emne der fylder en del for mig. Jeg har også selv et par eksempler fra mit arbejde, men modsat hvad fnullermus desværre oplever, er der heldigvis meget fokus på det, i mit område... dog ikke dermed sagt, at der ikke stadig er udfordringer at kæmpe med.
SvarSletGlæder mig til imorgen.
- Carsten
For satan Peter! Jeg vil ha' dit job - Hamrende spændende. Jeg forstår din interesse, energi og kæmpe engagement på dette område.
SvarSletFor mig har dette fagområde også kæmpe interesse, jeg glæder mig til debat i morgen.
Vi kan ikke redde hele verden som fagpersonale, men kan vi hjælpe blot én på vej, ja så er det simpelthen det hele værd.
Jeg er stor fan af de etablerede ungeteams/vejledere, "desværre" tror jeg kun at de bliver større.
Super indlæg.. Glæder mig til diskussionen. jeg er desværre af den opfattelse at det bliver svært, at lave mere tidlig indsats da det koster penge... penge, penge, penge.. jeg oplevet tit det er der vi render mod en mur, der skal være en virkelig god begrundelse for de vil betale en tidlig indsats, hellere lade stå til og håbe, det er hvert fald hvad jeg oplever i min praksis.. glæder mig til at høre jeres syn og oplevelser her på..
SvarSlet