Debatpanel på forskningsdagen - Fremtidens børneliv - Forskning til forandring

I debatpanelet sad:

Mette Væver - Forsker (Trivsel, tidlig indsats og psykisk sundhed)

Anne Marie Willumsen - Docent og Ph.D. (Forskning i udsathed i praksis)

Søren Pind - Uddannelses-og forskningsminister

Jacob Bundsgård - Borgmester i Aarhus

Bo Ulrich Bertelsen - Centerleder i Børn/Unge i Herning Kommune (Herning Modellen)

________________________________________________________________________

Generelt havde jeg en opfattelse af at der var sat alt - alt for lidt tid af til denne paneldebat. Søren Pind fik god tid i debatten, hvilket han gjorde overraskende godt, med anerkendelse til alle sider fra ham. Han havde en god og anerkendende forståelse overfor forskningen på feltet, men også forståelse for de ting der bliver sat i gang i praksis. Alle i panelet var enige om, at der fremover skal fortsættes en kamp for de tidlige indsatser - og som debatten i dag handlede om - specielt omhandlende børn og deres familier i de første 1000 dage af barnets liv.

Alle havde samme mening om at forskningen og at arbejde med tidlig indsats/tidlig opsporing, skal kunne implementeres hurtigere og bedre i institutionerne, og at man skal finde den rigtige måde at kunne gøre dette. Hvordan - havde ingen det nøjagtige svar på, men enighed om at det går den rigtige vej.

Søren Pind talte om forankringning i daginstitutioner, og talte lidt om småbørnsløftet, hvor det handler om at skabe lighed - ikke ulighed. Bundsgård talte om at skabe et samspil mellem teori og praksis, og fortalte om hvor mange procent af kommunens penge der bliver brugt på børn, unge og familier. Bo U. Bertelsen talte om et fælles sprog og en fælles forskning. Hvis tiden havde været til det, ville jeg have spurgt til "Herning Modellen" - hvad er det egentligt de gør som virker? Hr. Bertelsen fik alt for lidt tid til at debattere efter min mening.

Generelt handlede det meget om viden til praksis. Vi så en video fra en børnehave, hvor pædagogen manglede sammenhæng og dialog i forhold til forskning, og hvordan det kunne implementeres i en daginstitution. Den smilede Hr. Pind lidt af - ja, han fnøs vel nærmest over hendes udsagn...

Mette Væver og AM Willumsen havde flere gode indlæg og udtalelser syntes jeg, og kunne have tænkt mig flere forklaringer på hvordan de ønskede denne sammenhæng implementeret i praksis. Det var som om at tilhørernes spørgsmål, enten var tilsagt Søren Pind som overordnede spørgsmål, og ikke specifikt på en tidlig indsats for børn under 1000 dage gamle. Et enkelt spørgsmål gik på om "ikke det handler om nomeringer i daginstitutionerne?". I min verden handlede debatten IKKE om det. Jeg ved at tingene hænger sammen, men debatten på kun en time, omhandlede helt specifikt omkring tidlig indsats - forskning og praksis - IKKE om penge.....Dette slog Bundsgård da heldigvis også fast, og fik det leveret på en fin og god måde.

Altså, generelt en fin paneldebat - for kort efter min mening - og dejligt at se så mange af mine medstuderende møde op til denne. Endnu en ting jeg kan tage med mig, og er kun endnu mere opsat på at vide mere om tidlig opsporing/tidlig indsats. Ærger mig over, at jeg ikke fik spurgt om hvad Herning gør så godt i denne sammenhæng!!!

Peter René/pa17sm

SOS - Signs of safety

UDVIKLER

Andrew Turnell (Socialarbejder + Korttidsterapeut) AU & Steve Edwards (Praktiker) AU har udviklet SoS tilgangen/metoden i 90’erne. En metode der bruges i børnesager og børnefaglige undersøgelser. Den blev implementeret i Københavns Kommune tilbage i 2006. Metoden er ikke særlig udbredt, men efter at havde stiftet bekendtskab med Sos, har vi fundet ud af at den faktisk bruges usynligt, hermed sagt at der er flere kommuner der bruger dele af metoden.

METODE FOKUS

For at overskueliggøre metoden har man valgt at konkretisere hvad der skal lægges vægt på.

* Vurdere tegn på fare og sikkerhed.
* Skabe samarbejde og partnerskab med familien.
* Skabe sikkerhed og trivsel.
* Beskyttelsesfaktor.
* Skabe grundlag for balanceret risikovurdering (barn og familie).
* Styrke til tværfagligt samarbejde (familie og fagpersoner).
* Skabe struktur.
* Skabe styrket dialog.
* Visuel synliggørelse.
* Løsningsfokuseret kortidsterapi.

METODE

Metoden er delt op i tre domæner, som gennemgås på et whiteboard, for at kunne visualisere overfor den enkelte. Til sidst sammenfatter man til en gældende aftale for alle parter, for at mindske misforståelse og skabe fokus.

* Hvad fungerer? (Styrker, ressourcer og sikkerhedsfaktorer).
* Hvad er bekymrende? (Tidligere skade, fremtidig fare og komplicerede faktorer).
* Hvad skal ske - Hvad er målet? (Fremtidig sikkerhed og mål).

* Hvilke aftaler foreligger - Hvilke aftaler skal kortlægges?

MÅLGRUPPE

Målgruppen for Signs of Safety er alle børn og unge, som er truet på trivsel eller sikkerhed i form af omsorgssvigt eller mistanke om dette. Metoden kan både anvendes i samtaler med hele familien og alene med henholdsvis forældrene og barnet.

* Barn/Ung - Dialogbaseret (Samtale).
* Forældre - Dialogbaseret (Samtale).
* Hele familien - Dialogbaseret (Samtale).

FAGPERSONER

Forskellige fagpersoner gør brug af metoden SoS i deres arbejde med børn og familier. SoS bygger på erkendelsen af, at fagpersoner, der arbejder med udsatte børn, skal håndtere usikkerhed. Tilgangen er en måde for fagpersoner at tale og håndtere denne usikkerhed.

* Sagsbehandlere
* Socialrådgivere
* Familiebehandlere
* Pædagoger

IMPLEMENTERET REDSKAB - DE TRE HUSE

De tre huse er et redskab i metoden, som udgangspunkt rettet mod før indskolingen, her hedder den Troldmanden og Feen, særligt henvendt til de helt små. Tillidsvækkende navne hos de helt små. 

* Huset med bekymringer.
* Huset med de gode ting.
* Drømmehuset

BEKYMRINGSGRUNDLAG

* Hvorfor vælger vi at gøre noget nu, hvad bekymrer?

BEKYMRINGSUDSAGN

* Hvis ikke vi gør noget, er vi bekymret for hvad der så sker

AK, Nicolaj og Peter