Debatpanel på forskningsdagen - Fremtidens børneliv - Forskning til forandring

I debatpanelet sad:

Mette Væver - Forsker (Trivsel, tidlig indsats og psykisk sundhed)

Anne Marie Willumsen - Docent og Ph.D. (Forskning i udsathed i praksis)

Søren Pind - Uddannelses-og forskningsminister

Jacob Bundsgård - Borgmester i Aarhus

Bo Ulrich Bertelsen - Centerleder i Børn/Unge i Herning Kommune (Herning Modellen)

________________________________________________________________________

Generelt havde jeg en opfattelse af at der var sat alt - alt for lidt tid af til denne paneldebat. Søren Pind fik god tid i debatten, hvilket han gjorde overraskende godt, med anerkendelse til alle sider fra ham. Han havde en god og anerkendende forståelse overfor forskningen på feltet, men også forståelse for de ting der bliver sat i gang i praksis. Alle i panelet var enige om, at der fremover skal fortsættes en kamp for de tidlige indsatser - og som debatten i dag handlede om - specielt omhandlende børn og deres familier i de første 1000 dage af barnets liv.

Alle havde samme mening om at forskningen og at arbejde med tidlig indsats/tidlig opsporing, skal kunne implementeres hurtigere og bedre i institutionerne, og at man skal finde den rigtige måde at kunne gøre dette. Hvordan - havde ingen det nøjagtige svar på, men enighed om at det går den rigtige vej.

Søren Pind talte om forankringning i daginstitutioner, og talte lidt om småbørnsløftet, hvor det handler om at skabe lighed - ikke ulighed. Bundsgård talte om at skabe et samspil mellem teori og praksis, og fortalte om hvor mange procent af kommunens penge der bliver brugt på børn, unge og familier. Bo U. Bertelsen talte om et fælles sprog og en fælles forskning. Hvis tiden havde været til det, ville jeg have spurgt til "Herning Modellen" - hvad er det egentligt de gør som virker? Hr. Bertelsen fik alt for lidt tid til at debattere efter min mening.

Generelt handlede det meget om viden til praksis. Vi så en video fra en børnehave, hvor pædagogen manglede sammenhæng og dialog i forhold til forskning, og hvordan det kunne implementeres i en daginstitution. Den smilede Hr. Pind lidt af - ja, han fnøs vel nærmest over hendes udsagn...

Mette Væver og AM Willumsen havde flere gode indlæg og udtalelser syntes jeg, og kunne have tænkt mig flere forklaringer på hvordan de ønskede denne sammenhæng implementeret i praksis. Det var som om at tilhørernes spørgsmål, enten var tilsagt Søren Pind som overordnede spørgsmål, og ikke specifikt på en tidlig indsats for børn under 1000 dage gamle. Et enkelt spørgsmål gik på om "ikke det handler om nomeringer i daginstitutionerne?". I min verden handlede debatten IKKE om det. Jeg ved at tingene hænger sammen, men debatten på kun en time, omhandlede helt specifikt omkring tidlig indsats - forskning og praksis - IKKE om penge.....Dette slog Bundsgård da heldigvis også fast, og fik det leveret på en fin og god måde.

Altså, generelt en fin paneldebat - for kort efter min mening - og dejligt at se så mange af mine medstuderende møde op til denne. Endnu en ting jeg kan tage med mig, og er kun endnu mere opsat på at vide mere om tidlig opsporing/tidlig indsats. Ærger mig over, at jeg ikke fik spurgt om hvad Herning gør så godt i denne sammenhæng!!!

Peter René/pa17sm

SOS - Signs of safety

UDVIKLER

Andrew Turnell (Socialarbejder + Korttidsterapeut) AU & Steve Edwards (Praktiker) AU har udviklet SoS tilgangen/metoden i 90’erne. En metode der bruges i børnesager og børnefaglige undersøgelser. Den blev implementeret i Københavns Kommune tilbage i 2006. Metoden er ikke særlig udbredt, men efter at havde stiftet bekendtskab med Sos, har vi fundet ud af at den faktisk bruges usynligt, hermed sagt at der er flere kommuner der bruger dele af metoden.

METODE FOKUS

For at overskueliggøre metoden har man valgt at konkretisere hvad der skal lægges vægt på.

* Vurdere tegn på fare og sikkerhed.
* Skabe samarbejde og partnerskab med familien.
* Skabe sikkerhed og trivsel.
* Beskyttelsesfaktor.
* Skabe grundlag for balanceret risikovurdering (barn og familie).
* Styrke til tværfagligt samarbejde (familie og fagpersoner).
* Skabe struktur.
* Skabe styrket dialog.
* Visuel synliggørelse.
* Løsningsfokuseret kortidsterapi.

METODE

Metoden er delt op i tre domæner, som gennemgås på et whiteboard, for at kunne visualisere overfor den enkelte. Til sidst sammenfatter man til en gældende aftale for alle parter, for at mindske misforståelse og skabe fokus.

* Hvad fungerer? (Styrker, ressourcer og sikkerhedsfaktorer).
* Hvad er bekymrende? (Tidligere skade, fremtidig fare og komplicerede faktorer).
* Hvad skal ske - Hvad er målet? (Fremtidig sikkerhed og mål).

* Hvilke aftaler foreligger - Hvilke aftaler skal kortlægges?

MÅLGRUPPE

Målgruppen for Signs of Safety er alle børn og unge, som er truet på trivsel eller sikkerhed i form af omsorgssvigt eller mistanke om dette. Metoden kan både anvendes i samtaler med hele familien og alene med henholdsvis forældrene og barnet.

* Barn/Ung - Dialogbaseret (Samtale).
* Forældre - Dialogbaseret (Samtale).
* Hele familien - Dialogbaseret (Samtale).

FAGPERSONER

Forskellige fagpersoner gør brug af metoden SoS i deres arbejde med børn og familier. SoS bygger på erkendelsen af, at fagpersoner, der arbejder med udsatte børn, skal håndtere usikkerhed. Tilgangen er en måde for fagpersoner at tale og håndtere denne usikkerhed.

* Sagsbehandlere
* Socialrådgivere
* Familiebehandlere
* Pædagoger

IMPLEMENTERET REDSKAB - DE TRE HUSE

De tre huse er et redskab i metoden, som udgangspunkt rettet mod før indskolingen, her hedder den Troldmanden og Feen, særligt henvendt til de helt små. Tillidsvækkende navne hos de helt små. 

* Huset med bekymringer.
* Huset med de gode ting.
* Drømmehuset

BEKYMRINGSGRUNDLAG

* Hvorfor vælger vi at gøre noget nu, hvad bekymrer?

BEKYMRINGSUDSAGN

* Hvis ikke vi gør noget, er vi bekymret for hvad der så sker

AK, Nicolaj og Peter

Billedøvelse - Praktik på Demenscenter

Den demente ældre kvinde

Det første billede af den ældre kvinde med blomsterne, beskriver min praktik på et Demenscenter. Vi fik til opgave til at skrive stikord - her er mine:

Demens

Livserfaring

Livshistorie

Hygiejne

Magtforhold

Forvirrethed

Menneskelige skæbner

Følesans
Relationsdannelse

Selve billedet beskriver så fint hvordan jeg ser en borger på Demenscenteret. I dette tilfælde en forvirret, og livserfaren kvinde som ikke ved hvor hun er, og ikke er klar over hvad hun sidder med i hænderne. Jeg forestiller mig at hun føler på blomsterne, for eventuelt at kunne finde ud af hvad det nu er....Det oplever jeg meget på demensafsnittet for svær demens...

Brikkerne falder på plads...hvordan?

Billede nummer to skal beskrive et dilemma i praktikken. Her er mine stikord til dilemmaerne:

Magtforholdet - personale/borger

Hygiejne

Aktiviteter

Pårørende - det er som regel de pårørende som lider over den dementes sygdom

Dilemmaer er der flere forskellige af på et demenscenter. Her vil jeg gøre opmærksom på hygiejnen, hvor den svært demente eksempelvis ikke kan eller vil i bad. Her er dilemmaet hvornår man skal tage affære, og via magt sørge for god hygiejne. I sidste uge var jeg eksempelvis med i en planlagt magtanvendelse, hvor vi vaskede en borger mod hans vilje. Borgeren havde ikke været i bad i tre uger+. Dette blev arrangeret, da der var sundhedsfare for borgeren.

Servicelovens §126a Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne, sammenholdt med mindsteindgrebsprincippet og bestemmelserne om magtanvendelse var her anvendt, og efter min mening helt efter bogen/loven.

Den påagtede og upåagtede faglighed i min praktik, og i min daglige praksis

Jeg har fået til opgave at beskrive den påagtede og upåagtede faglighed i henholdsvis min praktik på Demenscenteret, men også i min praksis som Ungevejleder i Syddjurs Kommune. Jeg vil komme med eksempler på disse, og efterfølgende vil jeg reflektere over hvordan jeg ser begrebet i det daglige arbejde på begge arbejdspladser.

På Demenscenteret er der mange gøremål der skal gennemføres førend vi kommer frem til den påagtede faglighed. Fra morgenstunden handler det om almindelig pleje, medicinsk behandling og mad og drikke. Herunder at vaske tøj, finde rent tøj, affaldssortering af bleer og vaskeklude, rengøring af lejlighed, og servicering af mad og drikke, og endelig opvask af service.

Det meste af formiddage på centeret foregår på denne måde, og her er det meget vigtigt at de forskellige teknikker og rutiner forløber gnidningsfrit, altså har en vis rytme, før vi overhovedet kan begynde at tænke på aktiviteter med de dementramte. Det store mål er som sådan IKKE at komme frem til aktiviteter, men at fastholde og udvikle de ramtes livskvalitet gennem hjælp til basale behov og generel omsorg.

For de få lettere ramte demente, er det nemmere at fastholde en rytme i rutinerne, og dermed komme nemmere og hurtigere til aktiviteter, såsom gåture og samtaler. Vigtigt er det dog at understrege, at det narrative aspekt, kun udfoldes med let dementramte på de to demensafsnit på ældrecenteret.


I mit daglige arbejde som ungevejleder, er det lidt skræmmende hvilke tidskrævende upåagtede gøremål jeg går igennem, førend jeg kan nå frem til det påagtede. Eksempelvis er jeg jævnligt til netværksmøder, hvor den unge, dennes familie eller pårørende, og måske socialrådgiver, ssp-konsulenter, og andre interessenter fra børn-unge og familier fra kommunen er repræsenteret. Her er det nogle gange mig som skal få brikkerne på plads med kalender, dagsorden, indkaldelse og generelt ordne de praktiske ting omkring mødet. Hvor, hvornår og hvem? Helt ned til detaljer, såsom kaffebrygning...!
Her kan man føle sig udfordret, samtidigt med at man skal stille skarpt på det vigtige: Hvordan hjælper vi hinanden med at finde udvikling og fremgang i den unges liv igen?

Et andet eksempel kan være det daglige samvær med de unge. Her skal der også planlægges. Hvis ikke jeg får planlagt hvilken dag, hvornår på dagen, hvor kom vi til sidst i vores samtale, kun gud ved hvad han har af forslag/idéer - og kan de realiseres - skal jeg korrigere, ændre, eller blot følge med den unge i hans ønsker? -Og næsten altid, bliver min forberedning og reflektioner fra gang til gang, sjældent som jeg havde tænkt det. Nogle gange skidt, men de fleste gange blot en ny udfordring...Det er hårdt, nogle gange et beskidt arbejde, men ender som regel med at jeg finder det påagtede - et mål - ud fra min relation til og udviklingen af den unge. Jeg finder glæden og udfordringen i mit arbejde med de unge meget spændende....

Refleksion over påagtet og upåagtet faglighed på begge arbejdspladser

Nu har jeg givet nogle eksempler på hvad jeg mener er upåagtet og påagtet faglighed i henholdsvis praktikken og i min daglige praksis som ungevejleder. Èn ting som jeg hele tiden støder på, er tiden jeg bruger på dokumentation i mit eget arbejde og generel mødeaktivitet, og som jeg kan se mine nye "kollegaer" på Demensafsnittet bruger.

I min praksis har vi faste møder som er kalendersat. Vi har personalemøde hver uge - den ene uge i Familieværket, den anden uge i vores team. Herudover er der netværksmøder, supervision og andre ikke-planlagte møder jævnligt. Alt skal dokumenteres i arbejdet med de unge, og jeg fører journal - og skriver denne - hver gang jeg har en aftale med en ung. Endvidere er der flere gange hvor, både jeg selv og den unge, melder afbud til et planlagt samvær....

Alt i alt bruger jeg cirka halvdelen af tiden på upåagtede og uforudsete opgaver, og det går i sagens natur ud over min kerneopgave, som er at støtte, hjælpe og fremme udviklingen hos den enkelte unge. Det er da ikke iorden - er det?

I min praktik er personalets kerneopgave - altså som jeg ser det - at fastholde en livskvalitet hos en borger som i de flestes tilfælde, er en kæmpe udfordring. Jeg tænker at pleje, mad og og professionel kærlighed, er hovedelementerne i livskvaliteten. Nogle få kan drage fordel af pædagogiske aktiviteter, såsom gåture og samtaler. Specielt i grænseområdet mellem det lettere demente menneske, hvor man er klar over at noget er galt, og hvor det går over i svær demens, hvor borgeren ikke aner hvem de selv er og hvor de er, er krævende for personalet, og her kan det være svært at fremelske det påagtede arbejde. Langt det største arbejde på Demenscenteret, er det jeg vil definere som upåagtet.

Hvad tænker du Mette, eller medstuderende på pa17sm?

Kh Peter René - Praktikant og Ungevejleder

Forebyggelse og tidlig indsats - debatoplæg 13/11-17 - pm17sm

Forebyggelse og tidlig indsats

Jeg vil i dette debatoplæg, gerne pirke til jeres bevidsthed om tidlig indsats. Igennem længere tid, er jeg blevet mere og mere opmærksom og interesseret i denne, og har et eksempel på hvad jeg og mine kollegaer gør, i arbejdet som Ungevejleder i Syddjurs Kommune.

Hvis man søger oplysninger omkring forebyggelse og tidlig indsats, og tidlig opsporing, er det stort set de samme sætninger som går igen:


Det har store konsekvenser for børn og unge i udsatte positioner, såvel i barndommen som i voksenlivet, hvis ikke der reageres i tide i forhold til deres begyndende problemstillinger. Forebyggelse og tidlig indsats handler om de konkrete initiativer og indsatser, der iværksættes for at fremme trivsel samt forebygge, at problemer skader børns og unges udvikling. Det handler også om underretningspligt og tværfagligt samarbejde.
Tidlig indsats er afhængig af, at forskellige faggrupper kan samarbejde om at hjælpe udsatte og sårbare børn og unge. Det er derfor afgørende, at fagpersoner, der har med børn og unge at gøre i hverdagen, opfanger tegn og reaktioner på mistrivsel, tager bekymringer alvorligt og handler på deres bekymring via tværfagligt samarbejde eller ved med det samme at sende en underretning.(https://vidensportal.dk/temaer/Tidlig-indsats)

Forebyggelse og tidlig indsats har stor betydning for barnets udviklingsbetingelser og kan bidrage til at bryde negativ social arv. Det er derfor centrale fokuspunkter i arbejdet med udsatte børn.

Det kan have store konsekvenser for børns muligheder både i barndommen og i voksenlivet, hvis der ikke reageres tidligt på begyndende problemstillinger.
Forebyggelse og tidlig indsats handler om de konkrete initiativer og indsatser, der iværksættes for at fremme børns trivsel. En tidlig indsats kan bidrage til at bryde negativ social arv og forebygge, at begyndende problemer vokser sig store og skader børns udvikling. 
Forebyggelse og tidlig indsats handler også om de professionelles underretningspligt og tværfagligt samarbejde. Tidlig indsats kræver, at forskellige faggrupper samarbejder om at hjælpe udsatte og sårbare børn.

Det er derfor afgørende, at de fagprofessionelle, der arbejder med børnene er opmærksomme på tegn på mistrivsel hos børnene og agerer, så det bliver muligt at sætte tidligt ind.(https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/om-forebyggelse-og-tidlig-indsats)

SK (Syddjurs Kommune), startede i 2016 et projekt, hvor man styrkede det tværfaglige samarbejde - i dette tilfælde mellem PPR, Sundhedsplejen og myndighedsområdet - hvor man ville styrke indsatsen overfor sårbare og udsatte unge. Herunder at man med øget tilgængelighed og tilstedeværelse i dagtilbuddene og på skolerne, bedre vil kunne sætte ind på børn, unge og deres familiers/netværkets udfordringer og bekymringer. Eksempelvis blev der oprettet socialfaglige rådgiverstillinger på flere skoler rundt i SK, og Sundhedsplejen og PPR målrettede deres indsats mod disse unge.


Jeg fik en opgave i september 2016. En dreng på 12 år, som stort set ikke havde været i skole gennem godt et år. Drengen havde opgivet skole, venner og fodbold, og deltog ikke i familiemæssige sammenhænge. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at familie dynamikken var noget udfordret, og at drengen rent psykisk ikke havde det godt, med funktionelle mavesmerter til følge. En meget dominerende mor, og en konfliktsky far, som ikke deltog i opdragelsen eller samtaler i familien.

På det første netværksmøde, sad vi 23 personer omkring bordet. Far og mor, en ven af familien og bedstefar og bedstemor, som repræsentanter for netværket. Drengen var ikke med. Resten af de tilstedeværende, var fagpersoner - uddannede indenfor hvert sit felt, og fra alle grene af SK - og så var der jeg selv - uuddannet omsorgshjælper og fungerende kontaktperson, men med helt friske øjne på opgaven. Der var tydeligvis en stemning af at mor var en belastning, og fokus var mere på, at nu skulle hun holde op med at ringe til kommunen og borgmesteren.

De næste par måneder arbejdede jeg på at skabe en relation til drengen, og på at få et ordentligt og fungerende samarbejde op og stå. Begyndte at samarbejde med familien, herunder bedstefar og bedstemor, en god ven af drengen som begyndte at besøge ham, skolen, PPR, myndighed og dennes ledelse. Sparrede med min egen ledelse og kollegaer, og var et par gange i gæstestol med mor og far til drengen i DUÅ(De Utrolige År), som de heldigvis sagde ja tak til. Jeg var med familien til samtaler omkring drengens funktionelle mavesmerter på et sygehus i Jylland, hvor der blev sat ord på hvad man kan gøre fremover.

Det tværfaglige samarbejde fungerede - mor og far kom med som medspiller, i stedet for at føle sig tilsidesat og være modspiller. Oplevelsen af at SK tog beslutningerne og deres ord var lov, oplevede familien pludseligt at de blev taget alvorligt og at de nu var medbestemmende omkring deres dreng. Det sidste netværksmøde jeg deltog i, var vi, mor og far, socialrådgiveren fra Styrket Indsats og jeg selv tilstede.

Indenfor tre måneder kunne drengen tage i skole igen - på fuld tid fra start, efter eget ønske. Startede op på fodbolden, og begyndte på aktiviteter med hans familie. Begyndte at se hans venner - også gennem skolen - og var tydeligt lettet og en meget gladere dreng generelt. De begyndte at tale sammen i familien. Familien var/er fortsat udfordret, men har dog fået langt flere redskaber at bruge.

____________________________________________________________________________

Umiddelbart er dette et eksempel på tidlig indsats, som virkede. Jeg er klar over at det er et meget bredt felt, derfor et eksempel fra min egen praksis. Er der nogen der har andre eksempler? Det kunne være tidlig indsats/tidlig opsporing før fødsel. Det kunne være i en børnehave, eller måske kender man til det fra egen familie? I hvilken alder begynder og slutter tidlig indsats?

Er jeg som Ungevejleder, bundet af opgaven ud fra en handleplan - gør du opmærksom på, at der skal mere til, end at blot aktivere den unge ud fra specifikke mål? Skærpet underretning - gør man nok, eller gør man i det hele taget, det man er forpligtet til...?

Misbrug - Tøndersagen? Fine ord fra Socialstyrelsen i afsnittet om "negativ social arv". Kan man ændre den negative sociale arv? Hvis ja - hvordan gør man det?

Hold da op - flere spørgsmål end jeg havde regnet med...lige et mere...Tidlig indsats i forhold til inklusion i skolen. Er lærerne gearet til at inkludere alle børn, kan de ikke-ekskluderes? Har de kompetencerne til at inkludere alle - videreuddannelse? Handler det om økonomi, eller er det kun en tese fra min side?

Jeg gøre opmærksom på, at jeg er interesseret i dette store område, og er meget overrasket over hvor meget det fylder i mig, når nu jeg skriver dette debatoplæg. Jeg har dog umiddelbart ikke helt svar på hvordan forebyggelse og tidlig indsats fungerer - derfor op til flere spørgsmål. Jeg er kun interesseret i at lære mere, og håber I vil bidrage til debatten på mandag. Inspiration herunder:

Negativ social arv:
http://www.altinget.dk/social/artikel/forskere-saadan-bryder-vi-den-negative-sociale-arv

Inklusion:
https://paedagogik.systime.dk/index.php?

Styrket indsats i SK:
id=433https://www.syddjurs.dk/sites/default/files/acadre/Files_2726_4623768/Notat%20om%20styrket%20indsats.pdf.pdf

DUÅ - de utolige år:
https://www.syddjurs.dk/borger/familie-og-boern/familievaerket/duaa-de-utrolige-aar

Funktionelle mavesmerter:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/syddanmark/almen-praksis/patientforloeb/icpc-oversigt/d-fordoejelsesorganer/mavesmerter-boern/



KH Peter René

Måske et debatoplæg værdigt i uge 46? Glæder mig i hvert fald til på tirsdag... Ansatte og studerende i VIA kan 7. november komme gratis til en paneldebat på Campus Aarhus N, hvor der bliver sat spot på, hvordan kommunerne kan hjælpe flere børn til at bryde den negative sociale arv.  Af journalist Kiri Kesby, kike@via.dk  Kommunalvalgkampen er i gang, og blandt de hede debatemner er kommunale dagtilbud og indsatser for at hjælpe udsatte børn til bedre livschancer.  Temaerne kommer på dagsordenen, når VIA Efter- og videreuddannelse sammen med uddannelsestænketanken DEA og Egmont Fonden afvikler et debatarrangement om den tidlige indsats tirsdag den 7. november kl. 15.00-17.00 på Campus Aarhus N.  I debatpanelet vil der sidde både eksperter og politikere. Arrangementet er gratis, og deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål og give kommentarer til panelet.  Otte deltagere i panelet I paneldebatten er VIA repræsenteret ved Louise Gade, der er direktør for VIA Efter- og videreuddannelse og medlem af Småbørnsalliancen, samt forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA Pædagogik & Samfund.  De øvrige eksperter i panelet er professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet og Tanja Nyborg, der er chef for Familiecentret under socialforvaltningen i Aarhus Kommune og fra 1. december ansat som direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked i Horsens Kommune. Dertil kommer fire politikere: Det er Theresa Blegvad, der er medlem af Aarhus Byråd for Venstre, Henrik Hjortshøj, der stiller op som byrådskandidat i Aarhus Kommune for Alternativet, Ali Aminali, der er byrådskandidat i Aarhus for Det Konservative Folkeparti, og Jan Ravn Christensen, der er medlem af Aarhus Byråd for SF. ​ Dagtilbudsområdet er ligeså vigtigt som skoleområdet Forskningschef i VIA, Andreas Rasch-Christensen, peger på, at internationale studier, der har fulgt børn, fra de var 3 til 16 år, fastslår, at den indsats og de opvækstvilkår, børn møder i dagtilbudsalderen, vil præge resten af deres liv. ”Derfor vil jeg under paneldebatten opfordre kommunalpolitikerne til at sætte fokus på dagtilbudsområdet, for dagtilbudsområdet er mindst ligeså vigtigt for børnenes udvikling som skoleområdet. Jeg mener, det er meget afgørende at få indkredset, hvad gode, tidlige indsatser er og at få en konstruktiv dialog om emnet – også i kommunalvalgkampen,” siger Andreas Rasch-Christensen. Han finder det problematisk, at der i dag er en tendens til, at politikerne er mest optagede af børnenes sproglige udvikling og matematiske evner – altså kvalifikationer, der kan testes, måles og vejes. Andreas Rasch-Christensen understreger, at tidlige indsatser handler om meget andet. ”Det allervigtigste er at lade børn være børn og at have leg og fællesskab som omdrejningspunkt i daginstitutionerne. Her har det pædagogiske personale den centrale rolle med at guide og udvikle også de udsatte børn, for vi skal huske, at det ikke i alle familier eksempelvis kommer naturligt at udforske at kravle i træer og opleve naturen eller at deltage i fællesskaber og dermed få sociale kompetencer,” understreger Andreas Rasch-Christensen. De allerførste leveår er afgørende for livsdueligheden Professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter kalder det en øjenåbner og vigtigt at bemærke, at udsatte børn allerede i deres første leveår risikerer at komme uopretteligt bagud for resten af livet med sproglige, personlige og sociale kompetencer. "Der er helt op til to års gab mellem de svageste og de stærkeste børn, på trods af at alle børnene har været i dagtilbud,” fremhæver Dorthe Bleses. Hun mener, der er behov for politisk vilje til at sætte tidligt ind for at støtte de sårbare og udsatte børn med en helhedsorienteret indsats. Også direktør Louise Gade fra VIA Efter- og videreuddannelse finder det nødvendigt med politisk handling: ”Kommunal- og regionsrådspolitikerne bør sætte det højt på dagsordenen at sikre, at deres medarbejdere har rammerne og de faglige kompetencer til på tværs af professioner og forvaltninger at få spottet de første tidlige tegn på børn, der har brug for en særlig indsats for at bryde den negative sociale arv. Nogle af de centrale medarbejdere er her pædagoger, sundhedsplejersker og socialrådgivere,” påpeger Louise Gade.

Paneldebat - kan vi hjælpe flere børn med at bryde den negative sociale arv?

Jeg har nu tilmeldt mig denne debat den 7 november 2017 kl 15-17 på VIA University College. Jeg glæder mig til en debat omkring tidlig indsats, som jeg har en nyvunden forkærlighed for.

Forventer at det bliver lærerigt...måske vil nogle af mine medstuderende med...?

Debatoplæg

Svar på Asbjørns debatoplæg..:

Debatoplæg

Min datter gjorde mig opmærksom på denne udemærkede udsendelse af Anders Agger, hvor han er på besøg på Grenen og påpegede etiske problematikker i udsendelse. 

Jeg så udsendelsen og blev opmærksom på at jeg ikke bed mærke i det ting min datter havde set. De virkede upåfaldende. Hvilket jeg syntes gjorde det endnu mere interessant. 

Indefra. Anders Agger på Grenen

I udsendelsen følger vi flere unge. Og de skildres rigtig fint og med respekt. 

Der portrætteres også en ung mand, der er i et udredningsforløb med en psykolog der er tilknyttet Grenen. Han fremstilles som afstumpet, ekstremt voldelig og charmerende klodset på den hundehvalpe-agtige måde. (Min. 10.00- 11.31 i udsendelsen)  Han beskrives også som uafklaret (min 17.30-18.28)

Psykolog, Louise Brückner Wiwe, beskriver hans opførsel (min18.45-19.45)

Psykolog gennemgår test med portrætterede og konkluderer at han har en høj psykopati score ( 37.45-40.39) Og sammefatter efterfølgende

Jeg vil gerne debatere etiske og moralske aspekter i portrættet af den unge mand. Da dette debatoplæg er en opgave, der skal dygtiggøre os i at udtrykke os fagligt, vil bestræbe mig på at løfte det sproglige i debatten om portrættets af den unge mand. Det betyder at jeg muligvis løbende reformulerer spørgsmålene, så de er skarpere. Dette gøres i kommentarfeltet.

Lad debatten begynde.
Her er et par indspark til inspiration:

- Er det en ok måde at portrættere en bruger?

- Er det inkluderende eller ekskluderende for den unge mand?

- Hvilke overvejelser kan og bør man gøre sig, som institution før man godkender en lignende udsendelse? 
- Hvordan anskues den unges baggrund og habitus?

- Hvilke tricks og midler gør udsendelsen brug af som gør at jeg så den igennem og fandt den upåfaldende?
- Er det ok at portrættere den unge mand som "næsten" psykopat?

- Hvad kan vi bruge en samtykkeerklæring til, når forældremyndighedsindehaveren tæver sit barn 

- Og hvis ikke; hvem har så ansvaret for at passe på de unge?

Jeg glæder mig til debatten

Asb

Peter René Laursen30. oktober 2017 kl. 01.40

Som tidligere ansat, både på sikret afdeling i Grenaa og Dalstrup gennem 8 år, tænker jeg at Grenen som sådan, er skildret som det er. En sikret afdeling for unge kriminelle og meget udsatte unge. Forskellige unge med forskellige udfordringer, hvor de unge i de senere år, er visiteret til Grenen med flere og flere diagnoser på sig.

Omsorg og gode relationer til de unge er hverdag for personalet, og danner god grobund for at de unge får andre tanker omkring det kriminelle miljø. Der er i øvrigt evidensbaseret materiale fra sikret afdeling på Grenen, der påviser vigtigheden og styrken af denne institution.

Når det så er sagt, har jeg stor respekt for Anders Agger og hans udsendelser generelt. Jeg har endnu ikke set et program, som ikke, som udgangspunkt er lavet i en sober og god mening. Jeg mener som de fleste andre af mine medstuderende, at det har været en uheldig fremgangsmåde, som den unge mand bliver fremstillet i. Denne seance, hvor han får smæk lige i ansigtet af psykologen, kunne have været udeladt, og programmet kunne have skildret mere af personalets arbejde med de unge, fremfor en psykolog, der efter min mening lige vil være "smart i en fart" på TV.

Kort sagt, så ville jeg gerne have set mere til personalets gode arbejde med de unge, og ikke så meget til en psykolog tilknyttet til stedet, som ikke har en daglig gang med den pågældende unge.

Godt debatoplæg Asbjørn

Som tidligere ansat, både på sikret afdeling i Grenaa og Dalstrup gennem 8 år, tænker jeg at Grenen som sådan, er skildret som det er. En sikret afdeling for unge kriminelle og meget udsatte unge. Forskellige unge med forskellige udfordringer, hvor de unge i de senere år, er visiteret til Grenen med flere og flere diagnoser på sig.

Omsorg og gode relationer til de unge er hverdag for personalet, og danner god grobund for at de unge får andre tanker omkring det kriminelle miljø. Der er i øvrigt evidensbaseret materiale fra sikret afdeling på Grenen, der påviser vigtigheden og styrken af denne institution.

Når det så er sagt, har jeg stor respekt for Anders Agger og hans udsendelser generelt. Jeg har endnu ikke set et program, som ikke, som udgangspunkt er lavet i en sober og god mening. Jeg mener som de fleste andre af mine medstuderende, at det har været en uheldig fremgangsmåde, som den unge mand bliver fremstillet i. Denne seance, hvor han får smæk lige i ansigtet af psykologen, kunne have været udeladt, og programmet kunne have skildret mere af personalets arbejde med de unge, fremfor en psykolog, der efter min mening lige vil være "smart i en fart" på TV.

Kort sagt, så ville jeg gerne have set mere til personalets gode arbejde med de unge, og ikke så meget til en psykolog tilknyttet til stedet, som ikke har en daglig gang med den pågældende unge.

Godt debatoplæg Asbjørn

Nyt fra mit ansættelsessted - Ungeindsatsen - Syddjurs

Fik en mail fra min afdelingsleder i dag, hvor han skriver til mig, at jeg ikke er glemt - hverken som kollega, eller som person.
Han vil blot spørge, om jeg har lyst til at være med til teamtjek med UKON - konsulentfirma som hjælper os i de forskellige teams - med at blive stærkere og klogere som en samlet enhed.

Jeg ringer til ham, og forklarer at jeg har undervisning på VIA, og at jeg generelt er overexcited for min merituddannelse. Derfor kan jeg ikke deltage - men måske en anden gang....Chefen er glad for at høre om min begejstring, og afviser at jeg møder op på kursus dagen, torsdag. "Pas du bare din undervisning Peter - det er vigtigere end alt andet lige nu, og du skulle jo gerne stå med dit papir om godt to år, og tjene en del mere end i dag...".
Vi skraldgriner - hvorfor, må I simpelthen gætte jer til - det er en hemmelighed...!

Dejlig dag, hvor jeg sov længe - helt indtil klokken 09:00 - og hvor jeg netop skal i gang med at læse og lære om "anerkendelse", hvilket jeg egentligt glæder mig til.

KØNSKVOTE DEBAT - PA17SM

Peter René Laursen 23. oktober 2017 kl. 11.12

I dag blev jeg flere gange sat på en prøve, angående debatten om kønskvotering.
Idéen om ligestilling - i dette tilfælde - om Alternativets partiliste, virker umiddelbart som en fin og god idé.

Vi havde på debatten, en diskussion om man måske kunne se en kønskvotering på det pædagogiske felt, hvor der i dag, er overvægt af kvinder. Vi diskuterede flere fordele og ulemper ved de forskellige scenarier, og mange mente at det altid skal være den bedst kvalificerede til opgaven.

Umiddelbart, og som en generalisering og en synsning fra min side, tænker jeg kvalificeret menneske - fremfor kvalificeret kønskvote...

Her er et lille eksempel, hvor man forsøger at indføre kønskvote i Det Danske Filminstitut:

http://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article9118533.ece

Grenen Glesborg - ansættelsesbesøg ultimo september 2017

Ansættelsesbesøg - Lone, Rene og Peter

Vi fik som opgave i Modul 1 på vores Merituddannelse, at besøge vore respektive ansættelsessteder. Rene er ansat på åben afdeling på Grenen Glesborg - Lone har været dagplejer i Lystrup, og jeg selv er Ungevejleder i Syddjurs Kommune.

Vi besøgte alle tre steder på tre forskellige dage, og medførte nogle gode refleksioner og diskussioner. Alle var dog enige om, at det havde været meget spændende, og at vi nu havde en indsigt i vores daglige gang på arbejdet med børn og unge. Denne indsigt blev godt hjulpet på vej af ledere og kollegaer på ansættelsesstederne, hvor der var stor åbenhed og villighed til at forklare og svare på spørgsmål.

Jeg har i dette indlæg, valgt at fokusere på Rene's arbejdsplads, hvor jeg i øvrigt selv har været ansat i godt 7 år på Sikret afdeling - Dalstrup.

  Grenen - Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge

Grenen Glesborg (GG) er en åben døgninstitution, der tog imod de første unge i 2005. Institutionen i Glesborg blev oprettet, for at unge fra Grenens sikrede afdelinger havde et tilbud, når de skulle flytte videre, hvor de var i samme struktur og behandlingsmiljø, som de var vant til. I dag tager GG både imod unge fra Grenens sikrede afdelinger - typisk i anden fase i ungdomssanktionen - og unge, der kommer direkte hjemmefra, fra andre institutioner og fra plejefamilier. Da GG er en del af Grenen, har de mulighed for midlertidig overførsel til en sikret afdeling uden sammenbrud i behandlingsforløbet.

Toppen og Roden har i alt 22 pædagogiske medarbejdere, to afdelingsledere og et antal faste tilkaldevikarer. Herudover er der på Grenen i alt seks skolelærere, ni faglærere og en halvtidsansat musiklærer, som arbejder på skift i Dalstrup og i Glesborg. Herudover, er der lige blevet oprettet et fysiklokale med tilhørende underviser.
Normeringen er tre pædagoger til seks-syv unge, inklusive de unge i udslusning.

Ud over de grundlæggende behandlingstilgang tilbyder GG ART (træning i vredeshåndtering, moralsk ræsonnering og udvikling af sociale færdigheder) og PAV (strukturerede samtaler med sigte på misbrugsbehandling).

GG er et tilbud, hvor unge i målgruppen kan bo i et specialiseret og sammenhængende anbringelsesforløb. Målet med anbringelsen er, at den unge får afklaret sine fremtidsmuligheder og lærer at leve et prosocialt liv uden kriminalitet. GG arbejder meget med ekstern virksomhedspraktik og eksterne skoleforløb på fx handelsskole, teknisk skole, folkeskolen og produktionsskole. GG inddrager i videst muligt omfang omgivelserne – hav, skov, strand og by...

Rene tegnede og fortalte om strukturen på hans arbejdsplads - de unges muligheder og vilkår på Grenen, og ikke mindst hvordan de unge mødes af respekt og omsorg fra personalet. Vi fik en grundig rundvisning på og omkring hans arbejdsplads, og vi fik talt med både ledelse og personale. Vi fik en tydelig fornemmelse af Grenen Glesborg, og efterfølgende fik vi en dialog omkring eksempelvis økonomien i at kunne hjælpe de unge på ret køl igen. En anden ting vi fik diskuteret, var også det evidensbaserede. Hvor mange unge falder reelt tilbage i kriminalitet og stofmisbrug?

En dejlig dag i Glesborg med mange gode reflektioner, og hvor vi i studiegruppen var enige om at det havde været meget spændende at få svaret på ens spørgsmål, og eventuelt fordomme, på alle tre ansættelsessteder. Både Rene, Lone og Peters...